EQ   I   Lundtoftevej 287   I   2800 Kgs. Lyngby   I   Tlf: 40 38 36 69

 

At hjælpe tidligere ansatte på vej


Det er og bliver ubehageligt at skulle afskedige en ansat. Men som leder kan du

være med til at hjælpe en fyret medarbejder på vej til et nyt job.


En ansat mister ikke kun sit job, når lederen kalder ham eller hende ind på kontoret for sidste gang. For mange mennesker betyder en afskedigelse også farvel til sociale relationer, faglig identitet og økonomisk tryghed. Derfor skal man som leder ikke gøre sig nogen illusion om, at afskedigelsessamtaler kan vendes til noget positivt - hverken for én selv eller for medarbejderen. Langt de fleste afskedigede vil være uenige, vrede eller kede af det bagefter.

Det kan godt være, at man ikke var glad for sit job eller for arbejdspladsen, men alene det, at en anden har truffet beslutningen om, at man ikke skal være der mere, er svær at acceptere.


Efterhånden som de afskedigede finder et nyt ståsted, glemmer de selve afskedigelsen,
men de glemmer aldrig den måde, de er blevet afskediget på. Processen omkring afskedigelsen har stor betydning for organisationens omdømme blandt medarbejdere og i omverdenen
– også lang tid efter, at fyringen er overstået. Derfor kan det være en god idé at hente ekstern bistand, der kan hjælpe din afskedigede medarbejder videre efter den sidste samtale.


Hermed tager du konsekvensen af, at det er en umulig situation at vende afskedigelses-samtalerne til noget positivt. Samtidig sender du et signal til den afskedigede om, at du som leder er engageret i vedkommende og ønsker, at han eller hun hjælpes videre til et nyt arbejde og en ny livsbane uden for organisationen. Du kan hermed være med til at sikre dig, at måden afskedigelsen sker på, bliver så ansvarsfuld som mulig.


Hos EQ har vi mange års erfaring med afskedigelser og ’den sidste samtale’  – dem har vi forenet i nogle unikke koncepter under navnet; ’Jobmuligheder’, som vi tilbyder til organisationer, der gerne vil hjælpe afskedigede medarbejdere bedst muligt videre til et nyt job.


  I GANG PÅ NY

HOME   I   OM EQ   I   UDVIKLING & FORANDRING   I   REKRUTTERING & ANSÆTTELSE   I   KONSULENTER   I   TÆNK   I   KONTAKT